En magisk & musikalsk onsdag aften fotos: Kristian Møller, tekst: Lene Høg |
|
Det er onsdag, det er november og småkoldt udenfor. Aftenmørket har sænket sig, men lyset og farverne strømmer ud fra Værkstedsgalleriet Artbreak Hotel i Danmarksgade. Gallerist Nils Sloth er i færd med at arrangere stole og trække rødvin op. Folk falder drypvis ind, beundrer kunsten på væggene og tager så plads på stolerækkerne. Klokken bliver 20... |
|
![]() |
Cellist Johanne Andersson spiller for os. Det er Bach, og det matcher stemningen fra malerier, tændte stearinlys og spændte lyttere så fint... |
Så læser Peter Butzback Larsen sin seneste digtsamling højt - nyudgivne "Rug" fra ende til anden. Stramme tekster med præcise iagttagelser og komprimerede sansninger. Serveret med overskud og anekdoter om digtenes tilblivelse - f.eks. blomsten der sprang ud om natten og afstedkom det fine digt "Feberen ser efter de sovende" (side 21 i "Rug").
Tjek Peters side på FB, hvor han rundhåndet deler ud af sine digte. Her kan du garanteret også bestille et eksemplar på tryk. |
![]() |
![]() |
Kasper Anthoni læser et udvalg af sine seneste digte fra samlingen "Blomster under huden når du fryser" - smukt, rammende og akkompagneret af cello.
Kasper læser bl.a. digtet "Febersyner" og mindes skuespiller Baard Owes fortolkning af samme digt under en koncert med bandet Alibi på Teater Nordkraft for nylig - dén udgave kan du høre her.
Og myreflittige Kasper Anthoni kan du følge her... |
Efter pause, rødvin og snak over Nils Sloths farvefulde storbybilleder indtager digter Tommy Heisz rummet.
Han læser op fra "I udkanten" og indvier os i historien om sin kriminelle far og en opvækst med afsavn og undren - afsæt for digtet "Far er lige nødt til at gå" (s. 72 i "I udkanten"). Med dén fortælling i baghovedet gør digtet om barnets forventninger, den voksnes rastløshed og mødet mellem drømme & virkelighed endnu større indtryk.
Det hele formidlet med et glimt i øjet og med jordnær hverdagsfornemmelse. Hør Tommy læse! |
![]() |
![]() |
En onsdag aften med stemning, indtryk, møder mellem mennesker og masser af ord og toner i luften slutter ved 21.30-tiden.
Tak til:
|