 |
|
ORDKRAFT X
9000 ORD stod bag temaet ORDKRAFT X under litteraturfestivalen ORDKRAFT 2013. ORDKRAFT X bød på 10 arrangementer på tværs af genrer og udtryksformer. Alle dog med udspring i lyrikken.
Tre dejlige dage med intenst lyttende publikummer og store poetiske oplevelser. Tak til ORDKRAFT for at give os chancen - og tak til alle, der var med!
Oplev eller genoplev dagene her på siden - eller klik på linket for at bladre gennem fotoalbummet!
Fotos af Jais Ikkala, www.kulturformidleren.dk og Peter Søholm Simonsen fra Aalborg Bibliotekerne.
|
 |
|
|
Torsdag i Kunsthal Nord: Cia Rinne og Gerd Laugesen Cia Rinne og Gerd Laugesen åbnede ORDKRAFT X-programmet med en dejlig vitaminindsprøjtning af ordekvilibrisme, lydlege og poetiske iagttagelser. Fin performance i Kunsthal Nords inspirerende rammer. Louise Mønster, phD ved AAU, introducerede til oplæsningen med et lille tværsnit gennem de nyeste tendenser i dansk lyrik lige nu. |
|
|
Torsdag i Kedelhallen: Digte i Dialog – Poul Høllund Jensen & Jacob Rose Digter Poul Høllund Jensen læste op af sine skarpe, satiriske digte, og jazzmusiker Jacob Rose improviserede hen over, rundt om og bagved digtene. Dejlig optræden - ren beat! |
 |
|
|
Torsdag og lørdag i Biffen: Google Translate for kunst ORDKRAFT X afprøvede eksperimentet "Google Translate for kunst”: Et digt af Tom Kristensen blev fortolket af maler Oscar Vela, og hans maleri inspirerede musiker Kristina Anna (billedet), hvis musik til allersidst blev omformet til poesi af digter Kristine Sejr. En smuk rejse, der hele vejen igennem kredsede omkring natur, skønhed og erotik. Se Kristine Sejrs fine film om projektet her!

|
|
|
Fredag i Biffen: Lyrik i Lommen Lyrik i Lommen udspillede sig i Biffens bløde biografmørke, hvor Louise Sommer guidede os sikkert igennem oplæsning ved 12 forskellige digtere: Gitte Paracha Thorhauge, Kasper Anthoni, Kristine Sejr, Leif Sørensen, Lise Andersen, Luchessi Montecillo, Mads Bjergen, Mogens Bynkou Nielsen, Poul Høllund Jensen, Rasmus Nørkjær og Søren Gehlert Schmidt – og special guest star Bo Green Jensen.
Digtene var forinden blevet placeret i lommer, cykelkurve og andre overraskende steder i Aalborgs bybillede og finderne inviteret til at komme til oplæsningen i Biffen.
Se fotos af alle de optrædende i albummet!
|

|
|
|
Fredag i Kedelhallen: Digte i Dialog - Kasper Anthoni & Lasse Vestergaard Stærk dialog mellem digter Kasper Anthonis oplæsning og Lasse Vestergaards intense guitarakkompagnement - ind i mellem sang Lasse også numre med tekst af Kasper. Ren Dylan!
|

|
|
|
Lørdag i Kedelhallen: Digte i Dialog – Lise Andersen & Anna Lynge Digter Lise Andersen læste sine levende digte med relation til Grønland - og Anna Lynge gav os digtene på grønlandsk. I baggrunden skiftede stemningsfulde fotos fra smukke Grønland, og de to kvinder gav os anekdoter og stemningsindtryk. Dejlig dialog mellem musikken i to sprog.
|

|
|
|
Lørdag i Biffen: Børnesange for voksne Digter Louise Juhl Dalsgaard tog en række kendte, danske børnesange under behandling – børnesange, der i virkeligheden måske er langt mere for voksne end for børn!
Louise opførte et lille potpourri af de mest skræmmende og knyttede tankevækkende tekster til dem.
|
 |
|
|
Lørdag i Kulsalen, KUL: Ursula Andkjær Olsen og Katrine Ring Ursula Andkjær Olsen og Katrine Ring optrådte med kraftfulde collager af digte og lyd. Ursulas intense oplæsning og Katrines klassisk/elektroniske univers fyldte rammerne smukt ud i KULs stemningsfulde kældersal. |
|
|
|
Lørdag i Kulsalen, KUL: Terje Dragseth og Bella Blu Norske Terje Dragseth og hans band tog os med ud på en rumrejse af digte, musik og lydeffekter. Sci-fi digte med stemningsfuld lyssætning. En fin finale på årets ORDKRAFT.
|
|
|
|
Og pludselig - rundt om på ORDKRAFT - kunne publikum møde:
- QR-koder med digte af underfundige Morten Søndergaard
- Digt for syv stemmer - spontan uropførelse af flerstemmigt digt af Mogens Bynkou Nielsen (på billedet Louise Sommer)
|
|
|
|
|
 |