|
|
Rågeoplæsning
|
|
|
Hvert forår regulerer Aalborg Kommune bestanden af råger i byen. Det vil uden omsvøb sige, at de skyder et antal dyr af den fugleart, der - i hvert fald i nogens øren - formerer sig for hurtigt og larmer for meget i flok.
Men rågerne kan spises. Derfor holder kommunen, med naturvejleder Esben Buch i spidsen, en årlig råge-fest, hvor de nedlagte fugle steges og serveres for aalborgensere og andet godtfolk.
I år foregik rågetilberedning og -fortæring for første gang til digtoplæsning. En flok 9000 ORD-digtere var mødt op og bejlede - om kap med de lækre fugle - om publikums gunst. Digterne var Helle Bengtsson, Gitte Paracha Thorhauge, Steen Byrdal Christensen, Chrenn Bjerg og Leif Sørensen. Nogle af dem havde ladet sig inspirere af aftenens tema og skrevet digte til lejligheden. Du kan læse et par stykker her:
|
| |
|
Helle Bengtsson: EGO SUM - Corvus frugilegus
(Jeg en råge)
Vær hilset,
menneskefolk fra
fjern og nær
Ville til tider ønske,
at jeg var en stær.
Så ville jeg synge,
så smukt og inderligt
indser, at mit skrigeri,
nok bliver mit endeligt.
Jeg blev født som,
Cor vus fru gi le gus,
også kaldet en råge.
er vist ikke i familie,
med min ven hr. måge.
Bor højt oppe -
her i mit træ
nogen syns bare,
at jeg er et kræ.
Jeps –
jeg er en råge
hvis i vil
kan i kalde mig Åge
og ja - jeg er sort
skal nu ha`
anskueliggjort,
livet
fra rågernes side.
For hvad vi tænker,
kan I slet ikke vide.
Okay vi larmer lidt,
og skaber lidt røre.
Vi har faktisk ikke,
ret meget andet,
at gøre.
Egentlig vil vi også
bare have lidt fred,
imens vi dyrker
vores kærlighed.
Vi vil også,
så gerne have ro.
det sker ikke tit,
det kan I tro.
For når foråret kommer,
og I kommer ud i det fri,
syns min familie
og jeg tit,
at roen er forbi.
Vi er så trætte af,
at I hober jer op.
Vi ville så gerne
kunne sige stop
For pokker
bliv nu inden døre,
for det stinker,
og skaber sådan et røre,
at I altid tænder
jeres moderne griller,
det sker oftest
imens vi sidder og chiller.
Hvis vi bliver stressede,
bliver vi ofte, lidt nervøse.
så sker der det,
at vi må overøse naturen,
med en enkelt lille prut.
Så klapper vi vinger
og tænker
gu ved hvem
blev ofre
for denne salut.
Men hvad skal vi gøre?
Vi har jo ingen hænder,
vi kan heller ikke
holde på det
med vores tænder
for vi har ingen potter
hvori det hele render
derfor bliver det i
jeres nakker
det ofte ender.
Vi får unger
lidt vel mange,
vil nogen nok mene
men lad os bare
få helt på det rene
vi bliver her
og ønsker skytten
får en forbier
så passer vi os selv
her i vores kolonier.
Snart skal I smage
på kødet
med jeres tunger,
det kunne såmænd
være en af mine unger
spis nu bare
de sidste rester
imens gemmer jeg
mig i træet
mens I står og fester.
|
|
|
Gitte Paracha Thorhauge [uden titel]
Nu flyver de sorte fugle op fra træet igen
Det er som en eksplosion når de letter
Alle sammen og på en gang
Skræppende
For nok er de spurvefugle
Men sangstemme har de ikke.
Da himlen indtages
Er det som marskens sorte sol
Vingernes svingfjer fremkalder en susen
Som jeg kan høre fra min terrasse.
Jeg elsker de sorte fugle
Der indtager himmelrummet
Med samme selvfølgelighed
Som jeg børster tænder
De kaster sig ud fra træerne
Og skaber aftenen
Når de flyver fra træ til træ i skoven
Bare for at more sig sammen.
Men nu er det forår
De sorte fugle har fået unger
Jeg ser skytten liste sig frem
På skovbunden
Bøssen peger opad
Jeg ved hvad der skal ske
Et enkelt PLAF
Og en sort fugl falder til jorden.
En rågeunge
Jeg spø'r skytten:
Hvornår er det nu I har jeres årlige arrangement med rågespisning?
Det er den 23. maj kl. 18.00 svarer han.
Og her er jeg så
For jeg elsker råger
Ikke kun deres sociale skræppen
Og glade flyveøvelser
Men så sandelig også deres lækre bryster.
|
|
|
Steen Byrdal Christensen: Rågernes biologi
Du der hører til spurvefamilien.
Du der elsker, toppens af træets kroner!
Du der spiser, larver, snegler, orm
og sikkert meget andet.
Dog en enkel stankelbenslarve,
kan være det bedste, du ved!
Du sidder i kolonier – Du kloge fugl,
regner den altid ud.
Lurer der en fare – Du skriger!
Advarer du,
alle dine venner?
Eller er du bange for de
grønne jæger!
Du der yngler, som rotter!
NEJ!
Som Råger!
Dit instinkt er stort!
En jæger, med respekt,
han frygter – du magten tager.
Derfor kære Råge –
Du bestemmer ikke selv!
Dine unger må dø!
Vi holder det ikke ud!
Altså – Dit skrigeri!
|
|
