ARRANGØR:
9000 ORD &

Støttet af Statens Kunstråd
|
22. april - kl. 19 - Kunsthal Nord
GENRE: OPLÆSNING
Oplev to af den danske lyrikscenes kometer – begge udgået fra Forfatterskolen – ved dette dobbelt-arrangement, hvor de hver især læser op af deres digte.
Dy Plambeck debuterede i 2005 med digtsamlingen Buresø-Fortællinger, der indbragte hende Klaus Rifbjergs debutant-pris. Buresø-Fortællinger beretter i et enkelt og ligefremt sprog om erindringer fra en barndom i 1980’erne. Plambeck har siden udgivet bl.a. en roman og en børnebog og er en efterspurgt oplæser.
Chresten Forsom debuterede i 2009 med en digtsamling uden titel og omslag – en bevidst strategi for at forkorte afstanden mellem læser og indhold. Digtsamlingen rummer minder, erindringer, sansninger og udsagn og vakte så megen opmærksomhed med sin originalitet, at Forsom blev tildelt Statens Kunstråds præmiering for debuten.
|